"Jeg troede, at de løj, da jeg hørte om dem første gang..."
Billedet stammer fra min bryllupsdag i august sidste år. Hvorfor har jeg beskåret det, så man kun kan se fødderne? Det har jeg, fordi jeg gerne vil skrive en hyldest til de sko, jeg bar på min store dag.
Skoene stammer fra roccamore, en dansk succeshistorie med Frederikke Antonie Schmidt i front. Hvis du ikke har hørt om dem endnu, så er det på tide at stifte bekendtskab med dem.
Jeg troede, at de løj, da jeg hørte om dem første gang for et par år tilbage. Helt ærligt, højhælede sko der basically føles som sneakers? Os i kommunikations- og markedsføringsjobs har jo efterhånden lært, at det, der lader til at være for godt til at være sandt, ofte også er det. Men ikke med roccamore. De holder hvad de lover. Og så har de så fantastisk et community af skoentusiaster, at man får lyst til at arbejde for roccamore - eller i hvert fald med dem!
Lige nu drøner coronakrisen derudaf. Der er mange selvstændige og mindre virksomheder, der fortjener vores støtte, og roccamore er helt klart én af dem. Som en added bonus lover jeg, at det pifter din hverdag gevaldigt op at eje et par roccamore, selv i krisetider. Jeg hygger mig i hvert fald i joggingtøj og stiletter i øjeblikket.
Kærlig hilsen Simone, shoelover