Spørg om sundhed: Sunde Stiletter?
Søndags brevkasse tager hver uge nye dilemmaer op til diskussion i deres Sundhedspanel. Herunder er spørgsmålet stillet til Hanna Tómasdóttir, Osteopat og Fysioterapeut.
Spørgsmål: “Kan du anbefale stiletter, der er sunde for fødderne? Jeg har nedsunken forfod og ikke kunnet bruge stiletter i flere år. Har du hørt om mærket Roccamore, der skulle være sundt for fødderne? Jeg vil så gerne have et par pæne stiletter, som jeg kan bruge til bryllupper og andre stor begivenheder.”
Mange hilsner fra Østerbro
Svar: “Allerførst vil jeg understrege, at jeg ikke mener, at stiletter eller høje hæle, uanset mærke, er sunde for fødderne, men nogle kan sagtens være mindre usunde. Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil kunne bruge stiletter eller høje hæle, når du skal til større fester og sammenkomster, for det gør noget ved vores kropsholdning. Vi bliver mere ranke, og så synes vores ben længere.”
“Jeg har selv investeret i to par Roccamore og blev positivt overrasket over, hvor længe jeg kunne gå med dem. De er designet med henblik på at aflaste forfoden. Et mindre videnskabeligt forsøg har endda vist, at presset på forfoden, som oftest opleves som den største belastning, bliver reduceret med omkring 25 procent i Roccamores sko.”
Den første gang, jeg brugte mine nye stiletter, kunne jeg have dem på fire gange længere, end jeg normalt kan.
“Anden gang kunne jeg have dem på en hel dag, næsten uden gener, blot let ømhed, og ingen gener dagen efter. Ligesom du, og så mange andre kvinder, døjer jeg også med nedsunket forfod og er desuden platfodet. Så det var bestemt en meget positiv oplevelse. Jeg vil dog anbefale dig at tage ind i Roccamores showroom og prøve de forskellige sko og støvler på. De fleste af deres sko er lidt store i det, så du skal være helt sikker på at købe den helt rigtige størrelse.”
Hanna Tómasdóttir, Osteopat og Fysioterapeut.
Kilde: Magasinet Søndag nr. 31, udgivet 29.07.19